Undskyld^2.
Undskyld fordi, at det er uendeligt lang tid siden jeg har skrevet noget som helst.
Undskyld fordi, at jeg de blog-ting jeg trods alt har skrevet, har været sport sport sport.
Men nu er jeg her igen. Helt uden sport. :)
I dag var første arbejdsdag på Paradise. Selvom det var en lidt lang dag, med mange informationer og nye ting der skal læres, nye mennesker der skal huskes navne på, og nye kaffemaskiner der skal dechifreres og fortolkes for at få den HELT rigtige kop, så er jeg ved godt mod. Det var sgu sjovt at høre interviews med de nye paradisoer, som man ved er landsdækkende gossip-materiale om 3 måneder, og ikke mindst også reality-celebrities, fra midten af januar af. Men nu, ja, der er de bare mennesker på et hotel i Mexico.
Jeg ville sgu egentlig gerne fortælle lidt sladder, og lidt uhh, det bliver såå godt, når dét og dét og dét sker. Men men, jeg har tavshedspligt og kan på INGEN måde bestikkes. Hverken med en kasse øl, eller to kasser øl, eller et kindkys eller hvad læserne nu kan finde på. Desvæææærre. Jeg må bare brænde inde med aaal min hemmelige gude-gossip, og i må vente i spænding til januar. jaaaeh. Fantastiske onde verden.
Som EB har skrevet om, er twisten ved de udvalgte tøser i det nye PH, at de alle sammen har været sammen med Gleager (der var med i sidste sæson af PH) efter at han var kommet hjem. Og de får sig vidst lidt af en overraskelse, når han kommer troppende op på hotellet. Jeg sidder midt i de indledende interviews, og jeg glæder mig sgu til at tæppet løftes og tøserne finder ud af hvorfor de er udvalgt. Og hvordan reagerer drengene på det? Heheh.. Jeg tror jeg bliver en PH-biatch i år.. jeg har vidst ikke noget valg.
Jeg vil hoppe til (og ikke i) kødgryderne. Street'e macho hilsner, fra Hr. Paradise..
woa there lova.
14 år siden
Jeg er en smule skuffet, jeg troede virkelig vi kunne hade Paradise sammen i år, uden PA's flirt med de kendte. Og så gifter du dig med djævelen!
SvarSletMen, jeg glæder mig lidt til at høre om alt det paradise-lort, for, for søren hvor er der nogen der bliver røvrendt -og det er ikke mig! ;D
Du ER en elendig blogger.
SvarSlet