Et par underskifter og $999 senere, startede jeg vores meget hvide, smukke, rene, næsten uridsede, fantastiske Toyota Corolla.
5 minutter senere og en erkendelse rigere om at jeg måske ikke er så sej til automat-gear, som jeg lige huskede, fik jeg under kyndig vejledning af udlejningsmanden Steve sat Corolla'en i 'Drive' og så var det ellers afsted ud over de amerikanske stepper.Turen gik over Golden Gate Bridge, og op til det smukke landskab nord for millionbyen. Herfra ville vi køre til Richmond (ikke den i Virginia), over Oakland og tilbage til SF over den smukke Bay Bridge og ende dagens tur i et parkeringshus.
At køre over Golden Gate er på mange måder fantastisk. Ét er at det er gratis at køre over den i nordlig retning (YESS!!!!) noget andet er, at udsigten fra broen er helt fantastisk. Mod nordvest er smukke grønne bjerge, mod øst er udsigt over San Francisco Bay og SF naturligvis. Nu var det nok Kenneth der fik set mest, for jeg havde trods alt en vej at følge, men det kan jeg vidst ligeså godt vænne mig til, ligesom Kenneth må vænne sig til utallige "det her skal jeg altså lige se"-stops.
Sikkert over Golden Gate kørte vi af motorvejen og bevægede os op af Mt. Tamalpais, hvor man straks mødes af bjergside op- og nedkørsler et Tour de France værdigt, og dødskørsel af amatør-cykelryttere med en stærk trang til at køre 100 km/t ned af en vej der nærmer sig lodret. Tæt på toppen gjorde vi et af mine nu berømte "det her skal jeg se"-stop, så jeg også lige ku' forevige skønheden på mit medbragte fotografi-aparat i lommestørrelse.
Som det jo ofte er med billeder, gør de aldrig rigtig naturen fyldest, så I må jo bare tage mit ord for at det var rigtig rigtig flot, som man forhåbentlig kan fornemme på billedet.Herfra kørte vi mod Muir Woods, som vores yndlings bil-udlejningsmand Steve, havde anbefalet os. Turen der til var helt vild og Hartzen-like, med konstant krøllede veje og hårnåle-sving og fantastisk natur rundt omkring éen. Da vi kom frem til selve Muir Woods viste det sig, at være en national park, så her kostede det både penge at få lov at nyde naturen OG krævede at vi forlod bilen, så som ægte amerikanere kørte vi igen, og nød den gratis natur uden for parkens område. Vi fulgte et skilt til Muir Beach, som vi måtte konstatere lignede noget taget direkte ud fra Pirates of the Carribean - smuk sandstrand, store bølger, blottede klipper i vandskorpen og en stejlklippe-væg til hver sin side af stranden. Her fik vi som ægte drenge brugt en time eller halvanden på at klatre rundt på klipper og hive lidt i de porøse sten.
Men klokken var ved at blive mange, så fik fandt Rollaen og kørte med Richmond, hvilket førte os igennem nogle meget små typiske idylliske amerikanske byer. Herfra var det først over Richmond San Rafael Bridge, hvor vi igen var heldige med at betalingsanlægget. Ned langs kysten mod Oakland, som i sandhed er en kedlig klods af en industri-by. Efter en del kø-helved da vi havde ramt rush-hour fik vi bevæget os over Bay Bridge, der forbinder Oakland og San Francisco, og efter en time i kø i San Franciscos ensrettede gade-helvede i downtown, ramte vi endelig vores parkeringshus. Vi ku slukke Rollaen, en del miles og endnu flere oplevelser rigere.
I øvrigt tankede vi undervejs - 1 gallon (3.8 liter) til $2.05 (12 kroner). Det blev ca. til 24 liter for 80 kroner. Nogle gange bliver man bare nødt til at elske USA.
I dag forlader vi San Francisco, og kører mod Los Angeles. Vi skal ud på den berømte Highway 1, som går langs kystlinjen mellem de to storbyer, og skulle være en af de smukkeste køreture i verden. Planen er at det skal tage et par dage, men vi må se hvordan det går når først vi kommer ud på vejen. Jeg ved ikke hvornår jeg får mulighed for at blogge eller lægge billeder op igen, men jeg håber der er internet på det motel vi finder.
Vi drøner mod varmere vejr. Vi ses dernede...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar