mandag den 2. marts 2009

EN DAG TILBAGE *NYNNER*

Det både lidt skræmmende og lidt overvældende at tænke på, at jeg om præcis et døgn står ved gaten i Kastrup Lufthavn, og venter på at boarde BA0813 til London. Herefter skal jeg blot overleve 2 timer til labyrinten Heatrhow og dernæst hurtige 10 timer i et flysæde ved siden af kÆnEt, der nok skal larme og prikke og irritere mig hele vejen til smukke og fantastiske og forjættede San Francisco.. Jeg er ikke sikker på jeg kan forholde mig til det, på trods af, at jeg har talt ned de sidste 40 dage, eller sådan.
Jeg er ikke blevet færdig med at pakke, faktisk er begge kufferter stadig skrigende tomme. Men de fleste af mine uundværlige ting er blevet placeret omkring dem, så forhåbentlig er det ikke hele eftermiddagen der skal bruges der.

Dog er det skuffende at når man ENDELIG tager til vestkysten, så bliver man mødt at sådan en vejrudsigt her:

Great. Just great. Jeg har en høne at plukke med vejrguderne, that's for sure. Heldigvis er der bedre vejr forudnår, når vi drager mod LA og San Diego, for ikke at tale om Las Vegas eller Phoenix, hvor der sidstnævnte sted i øjeblikket er omkring 30 grader. Read it and weep, suckers! ;)

Nu er USA jo ikke ligefrem kendt for sit sunde og grønne køkken, så derfor frygter jeg lidt min vægt. Navnligt fordi jeg skal på ferie, og ikke har tænkt mig at tælle kalorier og/eller holde mig tilbage fra de transfedtsyre-stegte pommes frites, cherry cokes, cheesecakes, 1$ menues og jeg skal komme efter dig.
Derfor kan jeg jo passe gøre en lille føljeton ud af det. Dagens kampvægt tæller 91,3 kg. Så nu er det med at få 20-kronerne op af muldvarpe skindet, og få dannet en tipspulje. Hvor meget ender jeg med at tage på den her måned?? Administrationen må i selv tage jer af, men så lover jeg også at holde jer lidt opdateret.

Ellers vil jeg bare sige farvel til alle folk herhjemme. Jeg forventer forår når jeg kommer tilbage, så i kan godt se at komme igang. Vi ses d. 5. april i Kastrup Lufthavn. Jeg er den solbrune og nok overvægtige dansker, i er glade og jublende og flagende gæster der alle skal kramme mig og ønske mig velkommen hjem. :D

Ha' det godt, peeps.. Vi blogges ved fra den anden side af Atlanten. :)

1 kommentar:

  1. I vote, 95 kg rent! (og fyldt med McD)

    Og god tur, personificering af Nik og Jay i valg af indlægstitel ;)

    SvarSlet