ENTERING GHOSTLY DIEGO

Jeg sidder pt. på mit motelværelse i San Diego og skiftevis kigger ud på San Diego's oplyste skyline og på Kenneth der er faldet omkuld på sengen. Denne tur har soleklart vist mig at Kenneth er født med et morfar-gen af en anden verden. De første 4 dage kunne han gemme sig bag 'jetlag'-undskyldningen, men efter en uge er det bare ved at være sørgeligt. I dag har Kenneth været vågen i gruopvækkende 14 timer! Oh my god, oh my god, oh my god. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre ved det, men jeg krydser virkelig alt hvad krydses kan for at manden får lært at være vågen bare 2/3 af døgnets timer.

I formiddags lagde vi L.A.'s gader bag os og satte kurs mod San Diego. Jeg ville egentlig gerne have grov-shoppet i L.A. og besøgt deres latterlige forlystelsesparker, men da Kenneth ikke er fan af nogle af tingene, vil jeg langt hellere have dem til gode, end at opleve dem med én der går og er grumpy hele vejen. Og sandt at sige, var jeg da heller ikke ked af at køre ud af L.A.'s beskidte cement-gader.

Man glemmer i farten hvor stor L.A. egentlig er. Fra Hollywood tog det lidt over en time, at køre ud af byen, hvoraf mindst 90% af turen foregik på motorvej. Selve L.A. med forstæder er ca. dobbelt størrelse af Fyn! Men ud af byen kom vi, og efter 2½ time på den amerikanske interstate ramte vi millionbyen San Diego.

I modsætning til L.A. er San Diego ekstremt ren og pæn og ordentlig. Det er meget tydeligt at byen er planlagt, og det ikke er en masse mindre byer der er vokset sammen som i L.A. Desværre synes byen bare at være tom. Der er brede gade og boulevarder, brede fortorv og torve - men ingen til at betræde dem. Det er meget meget sært for byen tæller over 1 million indbyggere, altså næsten dobbelt så meget som København, men stadig går man med samme følelse, som når man er kommet for tidligt på et diskotek. Alt er lidt for tomt, lidt for kedligt og lidt for dødt.




Og selvom du sikkert tror at billederne er taget i et kort øjeblik hvor der ikke var nogen biler, så var det virkelig bare sådan der så ud. Jeg kan på ingen måde forklare, eller forstå det, fordi byen virker super lækker for ikke at glemme det lækre vejr, som det ses, men der var bare toomt.

Jeg krydser fingre for at tingene ændrer sig i ferie-sæsonen, men lige pt. er San Diego bare verdens største (og lækreste) spørgelsesby.

Imorgen tager vi i San Diegos verdens-berømte zoo. Hvis der ikke er mennesker, er det forhåbentligt indespærrede dyr som vi kan kigge på.

På den ene side er San Diego alt i en storby jeg har drømt om.. På den anden side er den bare pisse kedelig.. Jeg håber min opfattelse ændrer sig i morgen.