DANGER! ROCK SLIDING AREA

Klokken 8 sagde vi farvel til vores rædselsfulde argentinske concierge Delfi på vores hostel, og begav os ud på første etape af den roadtrip, som vi har krydset Atlanten for at gennemføre. Første skridt var at komme ud af San Franciscos morgentravle gader og helskindet igennem de sindsyge 4-5 banede amerikanske motorveje med tilhørende til- og fra- og på- og nedkørsler, der helst skal krydse hinanden på samtlige måder muligt, så man får en actionpacked oplevelse lige fra morgenstunden. Heldigvis havde vi Dorthe, vores fantastiske GPS-guide. Dorthe elsker sætningen "hold til venstre", i det hele taget er hun ikke så meget for terminologien "højre". Hun mener blot det er en myte, og skulle det der "højre" eksistere, er det blot en billig og slesk kopivare af det sande og ægte venstre. Sku' hun, under tvang, guide os i anden retning (imod højre) ville hun højest sandsynligt sige: "Drej i modsat retning af venstre". Men hun er dejlig, og fik os således ud af SF uden alt for mange skælsord fra de altid så tålmodige og venlige amerikanske bilister.

Ned af kysten kom vi, og hvilken kyst. Nu ved jeg godt at jeg så sent som i morges (min tid) hyldede området nord for SF og Muir Woods, men efter at 6 timer med kæben liggende i skødet, mens vi snoede os op og ned af bjergsider, med konstant udsigt til Stillehavet og en dramatisk kystlinje, må jeg bare sige "FUCK Eucalyptus-lunde og svansede Mt. Tamalpais!".
Vi tog omkring 80 billeder, den første halve time. Jeg overdriver ikke hvis jeg siger, at man for hver 3. kilometer har lyst til at stoppe bilen, for at tage endnu flere billeder, fordi det er så latterligt smukt, at man bare må dokumentere det. Vi kørte fra det ene picture-perfect spot til det næste. Alle 300 km.

Vi er nu ca. halvvejs til Los Angeles, og residerer i en lille forhenværende fiskerflække ved navn Morro Bay. I dag er det en udpræget turistby, med en hæslig lille plastic-promenade ud mod byens største og eneste varetegn: En fucker stor klippe ude i vandet - et meget surrealistisk syn.


Imorgen drager Dorthe og slænget omkring "dansker"-kolonien Solvang inden vi drøner til Los Angeles, hvor vi har reserveret plads på et motel i en sidegade til Hollywood Boulevard. Cudos til os..

Nå ja, i øvrigt har vi haft høj sol og ca. 22 grader hele dagen, så Kenneths blege ben er blevet luftet mens jeg har fundet solbrillerne frem og nydt godt af airconditioning'en i bilen. Samme slags vejr skulle vi gerne få 6 dage.. Hvordan er vejret derhjemme? ;)

Tiden nærmer sig til at fjerne de utrolig artistiske Motel 6 sengetæpper, og hoppe under dynen i værelset, der mest af alt minder et mix mellem venteværelset hos tandlægen og rummet hvor kunst dør. G'nat, G'nat.