NAVAJO PRIDE

Vi befinder os midt i et Navajo indianer-reservat, og det sætter sine spor. Rundt omkring på de golde røde marker står byer udelukkende bestående af huse kørt dertil på ladet af en lastbil. Nær samtlige natur-seværdigheder er banket salgsboder op hvorfra der, i bedste kræmmermarked-stil, sælges udsøgte indianer-smykker, indianer-keramik og alt andet der bare tilnærmelsesvis kan betegnes som indianer-agtigt. Stars and stripes med ridende indianere i midten, dreamcatchers, buer, pile, fjer. You name it.

Når man så har kæmpet sig igennem indianer-souveniers helvedet, når man frem til naturens skønhed. Næsten. For inden du får lov til at se naturen skal du liiiiige betale Chief Gimme-all-your-money, først for "Navajo Area Fee", for der skal da lægges 6$ for at befinde sig på ægte indianer-territorie. Naturligvis. Dernæst skal der betales indgang. Naturen viser jo ikke sig selv, vel. Så 20-22$, må da være på sin plads. Det er jo ÆGTE indianer-natur.

Blaarh. Det kan godt være at det ikke er hver dag man er i Arizona, men der skal være frost i Ildsøen før jeg betaler tæt på 30$ pr. person i indgang for at se på en natur-seværdighed. Og jeg som troede at naturen var offentlig. Så skulle det da lige være for at se Grand Canyon, der til sammenligning kostede 25$ pr. bil for adgang til det enorme naturreservat.

Jeg har ikke det fjerneste imod de kære indianere, eller native americans, som de nok vil kaldes. Men jeg må sige jeg har mistet lidt respekt for dem efter vores ophold her i det nordlige Arizona.

I dag kørte vi til mægtige Monument Valley, der rejser sig op i grænselandet mellem Utah og Arizona. Først stoppede vi ved "Antelope Canyon", der er en mini-canyon, der er hellig for Navajo indianerne. Det var her vi blev mødt af ovenstående dobbeltopkrævning, så vores indre jyde kom op i os, og vi satte Toyotaen i drive, og lod Navajo-natur være Navajo-natur. 2½ time senere rejste Monument Valley sig, og det er et exceptionelt syn. Dog kan jeg ikke lade være med at sammenligne med Grand Canyon, og det var trods alt en større "wooooow!"-oplevelse. Men Monument Valley er stadig meget imponerende!



Som man forlader Arizona og bevæger sig ind i mormon-staten bliver man mødt, først af indianer-kræmmermarkeder (naturligvis) og herefter endnu en indianer told-bod. Desværre en ikke helt gennemført én af slagens. Nu er det sådan et klippesøjlerne er over 300 meter høje, så man kan se dem et stykke væk alligevel, og faktisk blev de mindre imponerende som man kom tættere på. Så vi nød naturen i al sin pragt fra et par hundrede meters afstand, og vendte glade og tilfredse Toyota'en.

Desværre var vi nødsaget til at køre præcis samme rute tilbage, da Page (hvor vi også overnattede igår) er eneste vej over Grand Canyon og Glen Canyon på vej over til Las Vegas. Turen tilbage var meget meget lige, og meget meget lang.

Imorgen har vi små 6 timers kørsel foran til vi når Nevada's perle: Las Vegas. Det er tilmed St. Patricks Day imorgen, så jeg har store planer om at komme ud og male Vegas' gader grønne!

Vi skal bo på Sahara Hotel & Casino. Jeg er lidt spændt på at se om der er kameler og mavedansere på værelset.

Hilsner fra reservatet.