WAITING IN WINTER-WONDERLAND

22. marts blev en bitterhedens dag. Alle der har prøvet at bruge sommerferiens første dage på at holde i en meningsløs kø på Autobahn i den tyske provins vil forstå hvad jeg mener.

Vi vågnede op i naturskønne South Lake Tahoe og forventede egentlig en stille dag. Vi havde kun et par timers kørsel foran os. Vi skulle ned og kigge i Auburn, en gammel guldgraverby, og så ellers bare finde vores motel. Troede vi.
Da gardinerne blev trukket fra blev vi mødt af en hvid mur. Der havde i nattens løb passeret en mindre snestorm, og der lå nu mellem 20 og 30 cm sne på alt. "Fair nok, det kan jo ryddes fra vejene" lød det fra indbyggerne i det bjergforladte land de kaldte Danmark. Vi bevægede os ud på vejene og det var da ikke så slemt. Lidt sjap, men det kørte og ingen problemer. Pludselig var der kø, og vi fandt ud af at vores rute gik direkte forbi de ski-områder som South Lake Tahoe er så kendt og besøgt for. Nå ja, de drejer af om et par kilometer, så kører det. Troede vi. Efter 1½ time havde vi kørt 8 kilometer, og hverken vejret, vejene eller trafikken blev bedre.

Frustrationen over at holde i kø i halvanden time er forøvrigt ingenting i forhold til den frustration det er at blive sendt tilbage af samme vej efter at have kørt halvanden time i kø. Vejen vi skulle til Auburn var blevet lukket pga. snestormen, så den ver var kun adgang for firhjulstrækkere og biler med snekæder. Vi havde ingen af tingene, og blev sendt tilbage i den retning vi kom fra. Blodet begynder så småt at boble i Henriks årer.

Vi trækker vejret, tæller til ti, og finder en ny rute. En rimelig god omvej, men vi har jo også tid nok. Vi kører nordpå for at slutte os til en motorvej der går lige til Auburn. Fint. Vi får kringlet os op af de små rydtede veje, og tænker at vi har snydt den store kø. Vi kører på motorvejen, og kører direkte ind i en ny kø. Herfra holder vi så i kø de næste 4 timer. Kører 10 meter, stopper. 10 meter. Stopper. 300 meter. Stopper. Konstant. Blodet koger nu. Der er stadig 200 km til næste motel, og sneen bliver ved, vi løber tør for sprinklervæske, og køen vil ingen ende tage. Bedst som man tror den er sluppet op, bliver der bremset og så holder man det næste kvarter stille. Helt stille.

Vi når Auburn efter 6 timer i kø, men da vi ankommer er de fleste forretninger i turist-byen lukkede. Great. Vi kigger os lidt omkring, og kører så ellers videre til vores motel.

I aften er det sidste aften på et Motel 6, der ellers har været vores faste residens på denne tur. Vi skal sgu snart hjem! Forøvrigt er der uploadet billeder fra de sidste mange dage på facebook, så kig forbi. :)

Imorgen er vi tilbage i San Francisco. Med frygt for at gentage mig selv.. vi skal sgu snart hjem!