Indrømmet, det har taget mig et stykke tid, men efterhånden er det så småt gået op for jeres kære blog-master at han ikke er teenager længere. Og det er sgu lidt med blandede følelser jeg siger farvel til den gloværdige periode, som jeg helt teoretisk forlod helt tilbage i 2006. For selvom jeg ikke savner byture der strækker sig fra onsdag igennem torsdag, fredag og lørdag, eller sejtrækket der hed gymnasiet med skriftlige afleveringer, fravær og tyske pronominer. Så savner jeg sgu den lykkelige fravær af organisation og planlægning. Kalenderens fineste formål var at holde styr på hvilke lektier du alligevel ikke fik lavet. No plans, no worries. Kun en blank side og en åben weekend.
Nu er jeg fyldt 23 og jeg føler mit liv er trukket ned i sort spiral af kalendere og meget nøje afmålte dagstimer. Alt skal planlægges, rykkes, tidsbegrænses og prioriteres. Måske overflødigt at udpensle, men for en god ordens skyld: jeg afskyr al den organisation og planlægning!
Skal jeg se mine venner, bliver de nødt til at adspørge kalenderen, livest øverstbefalende, om lov først. Om der kan presses 3 timer ind, 4 tirsdage fra nu, hvis vi kan voice-mail'e og tage det over en frokost.
(Hey. Det er min blog, og jeg overdriver hvis jeg har lyst! :D).
En ny generation af kalender-zombier er vokset sig store, udklækket, og gået til angreb på alt der hedder spontanitet og at leve i nuet. Folk lever ud af kalenderen, gør minutiøst alt hvad der er beskrevet på dagens side, og intet der ikke står der. Gør alt, nå intet. Hvis terroristerne var lidt snedigere, kunne de med fordel skrive "KL 14: BOMB NØRREPORT" i samtlige CBS-kalendere. Se, så ville der sgu ske ting og sager. Jeg ser horder af jakkesæt og stilletter slås om at få lov at bombe lortet først. Heey, genvej til verdensherredømmet lige der. Jeg håber ikke Al Qaeda læser med..
Terrorister til side, holder jeg, som en af spontanitetens sidste skanser, klamrende fast til håbet om at det stadig er muligt at invitere venner over til en film og en gang popcorn en halv time før lortet starter.
KL 23.00: Dyrke sex med fruen. Putte evt. efterfølgende.
KL 23.15: Sove.
Carpe diem, baby!
Kampen mod kalenderismen er lige begyndt. Hvis du ikke er med mig, er du imod mig. Og du tør lige vove skrive det i din kalender!
woa there lova.
14 år siden
1: Sex med fruen er noget af en quickie!
SvarSlet2: Impulsiviteten længe leve!
Nu er jeg selv 3 g'er, teenager og lykkeligt uvidende om den verden der venter udenfor. Med kalender og planlægning i højere grad end den planlægning jeg laver nu.
Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg i 1. og 2. g levede efter min kalender, men at tyranniet er dødt i 3.g, hvor jeg til gengæld har rig mulighed for impulsive druk-ture, koncerter og kærestebesøg.
Måske du skulle tage et år uden planlægning, og se hvor godt det går ? ;)
Ja ja. Herren jeg "citerede" virkede ikke just som en førsteklasses-elsker. Nok mere en 'uh uh uuuuuuh.. nå, godnat.'-type. Derfor det fine kvarter. :)
SvarSletJeg lever glad uden kalender. Har lidt i telefonen, men det er mest en fødselsdagsreminder. Opfordrer alle til at følge trop.